Jeg elsker dig hest af Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg

”Da Stine er 1893 dage gammel, beslutter hun sig for at stikke af hjemmefra”

Sådan starter Jeg elsker dig hest, en utrolig fin fortælling om den lille pige Stine, der løber hjemmefra, fordi hendes forældre kun har øje for deres Ipad.
I starten hører vi om hvordan det er anden gang, at Stine forsøger at stikke af. Første gang regnede det, så der kom hun ikke så langt. Men nu er hun nået helt derud hvor markerne er endeløse, og en varm lyd, der kommer ud af en hest, møder hende.

”Som et ånde-øf, tænker Stine og hører lyden med sit hjerte”

Dette er nok første gang at Stine er forelsket. Nok lidt tidligt at blive så forelsket, men det går nok, for det er jo bare en hest.
Stine krammer hesten og alt er godt. Lige ind til at hesten spiser Stines knap, tramper på hendes hjerte og går sin vej.

Men selv om at hesten ikke helt finder Stine interessant, så kan Stine ikke lade hver med at tænke på hesten, og på hvordan de kan være venner.
Derfor skriver Stine et brev, som skal forklare hesten, at hun elsker den og at de to altså skal være venner. Men endnu en gang er hesten uforstående og gnasker brevet i stykker, for den vil jo have mad!

Og kun gennem et meget besynderligt brev, der lige pludselig kommer med posten forstår Stine dette. Hun skynder sig derfor afsted til hesten, læsset med godterier.

Jeg elsker dig hest er utrolig sød og skrevet på den fineste måde. Og gennem ord og billeder føler man Stines glæde, forelskelse og knuste hjerte.
Selv som voksen bliver man grebet af Stines glæde for hesten, og derfor er jeg også lidt ked af at bogen slutter før man helt ser Stines og Hests glædesgensyn.

Bogen rummer mange fine emner, med nyevenskaber, sorg, problemstillinger og kommunikationsvanskeligheder, som man nemt kan komme ud for både om barn og voksen.

Vi elsker alle nogen og Stine elsker dig Hest.

★★★☆☆

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s